Når man snakker om vedligehold af sin luft-til-luft varmepumpe, er der kun to ting, du skal være opmærksom på; for det første skal du holde udedelen nogenlunde fri for sne og blade – for det andet skal du huske at rense de to filtre, der sidder i varmepumpens indedel. I dette blogindlæg vil vi lære dig, hvordan du renser filtrene i din varmepumpe.

Komplet vedligehold af din varmepumpe

Vi bliver tit spurgt til, hvad man som varmepumpe-ejer selv kan gøre for at vedligeholde sin luft-til-luft varmepumpe. Svaret er: Mindre end lidt. Faktisk er varmepumpen næsten vedligeholdelsesfri, så det kunne ikke være lettere for dig. Der er kun to ting, du skal være opmærksom på, når det kommer til vedligehold af din luft-til-luft varmepumpe. For det første skal du fjerne sne, blade og lignende fra varmepumpens udedel, når det er nødvendigt. Dernæst skal du huske at rengøre filtrene i varmepumpens indedel. Det er helt vildt nemt! Hvis du ikke tror os, så prøv lige at læse den mega simple trin-for-trin.

Sådan renser du filter i din varmepumpe – Step by step

Når man ejer en varmepumpe, er det vigtigt at sørge for at holde filteret rent. Et rent filter sikrer optimal ydeevne og effektivitet fra din varmepumpe. Herunder kan du se en trin-for-trin guide til, hvordan du renser dit filter på en luft-til-luft varmepumpe.

  1. Det første, du skal gøre, når du skal rense filtrene i din varmepumpe, er, at åbne varmepumpens forklap. Det var da nemt, ikke?
  2. Derefter tager du filtrene ud af varmepumpen. Det gør du ved at løfte en lille smule op i dem og forsigtigt trække dem ud.
  3. Når du har taget de to filtre ud, kan du tørre dem af med en fugtig klud. På den måde fjerner du støv fra filtrene, så du igen er sikret frisk og ren luft i dit hjem.
  4. Til sidst skal de rene filtre sættes på plads i varmepumpen igen, og du kan lukke forklappen igen – færdig!

Det tager kun to minutter

Det tager ca. to minutter at rense filtrene, og når det er gjort, er varmepumpen næsten så god som ny. Vi anbefaler, at du renser filtrene i din luft-til-luft varmepumpe én gang hver tredje uge. På den måde er du sikker på, at varmepumpen altid kører optimalt. Hvis du har spørgsmål eller er i tvivl om noget, så tag gerne fat i os – vi er her for at hjælpe dig!

Fordelene ved en varmepumpe

Varmepumper virker ved at omdanne energi fra luften udenfor til varme, som den sender ind i dit hjem. De er derfor en energieffektiv måde at opvarme din bolig på, da de udnytter den energi, der allerede er til stede i naturen. Nogle af de store fordele ved varmepumper er:

  1. De kan bruges til at reducere din boligs varmeregning markant. Hvis du overvejer at investere i en varmepumpe, kan det derfor være en god idé at bruge en varmepumpe beregner til at se, hvilken varmepumpe der passer til dine behov.
  2. De er meget driftsikre. De har ikke mange bevægelige dele, hvilket gør dem meget mindre tilbøjelige til at gå i stykker. Hvis du investerer i en god kvalitets varmepumpe, kan du forvente at den vil give dig mange års problemfri varme.
  3. Varmepumper afgiver ikke nogen former for skadelige emissioner. De fleste andre opvarmningsmetoder afgiver skadelige CO2-emissioner, som er med til at forurene vores miljø. Varmepumper er derfor et godt valg for dem, der ønsker at gøre en aktiv indsats for at beskytte miljøet.
  4. De kræver mindre service end andre opvarmningsmetoder. Hvis du vælger en varmepumpe med et godt serviceabonnement, kan du forvente at få en årlig varmepumpe service, så du er sikker på, at din varmepumpe altid fungerer optimalt.
  5. Varmepumper kan have en positiv indvirkning på din boligs værdi – og sundhed. Hvis du investerer i en varmepumpe, kan dette være med til at øge din boligs markedsværdi, og den stabile temperatur og konstante luftcirkulation, som du får fra varmepumpen, er med til at forbedre indeklimaet i dit hjem betydeligt.

Hvad koster en varmepumpe?

Hvad koster en varmepumpe? Det er svært at svare på, da varmepumpe priser varierer alt efter dit valg af varmepumpe. Men generelt set kan vi sige, at varmepumper er en relativt billig måde at opvarme dit hjem, og den kan tjene sig selv hjem igen i løbet af få år.

NovaSolar er her for at hjælpe dig

Nu ved du alt om rengøring af filtre i din varmepumpe – det er altså ikke svært, og det tager kun to minutter. Husk at rense dine filtre hver tredje uge, så du altid har en varmepumpe i topform. Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os på telefon 71 99 94 93 eller mail [email protected] – vi glæder os til at hjælpe dig!